Afviklede arrangementer
Her kan du se de tidligere arrangementer erhvervsenheden har afholdt.
Den 6.september 2023 blev der afviklet en workshop med fokus på IT. Her kunne man komme og få sparring omkring hvilke it-løsninger, der vil være relevant for virksomheder eller hvis virksomhederne sad med overvejelser omkring at tage næste skridt i den digitale rejse.
Workshoppen blev afviklet i Rønde Idrætscenter.
Den 26. september 2023, afviklede Erhvervsenheden en workshop om fokus på detailhandlen. Hvordan bliver virksomhederne klogere på deres butikker.
De ca. 25 deltagere hørte om optimering af salg og indtjening, hvordan man kan reducere omkostninger, brug af nøgletal og data, generationsskifte og meget mere.
Emner fra mødet:
- Optimering af salg og indtjening
- Reducering af omkostninger
- Styring af varelager og omsætningshastighed
- Brug af butikkens nøgletal og data
- Digitalisering og nethandel
- Fokus på den gode oplevelse
- Udfordringer ved generationsskifte
Oplægsholder var Palle Kjær fra CONTRA DENMARK og Maria Louise Engelbredt fra Erhvervshus Midtjylland, som delte ud af viden og erfaring med detailhandlen og butiksudvikling.
I oktober 2023 afviklede erhvervsenheden workshoppen 'Sammen kan vi endnu mere', som var en afrunding af et forløb for turisme aktør.
Workshoppens kerne var at skabe rammerne til at netværke med andre aktører indenfor turisme, herudover indeholde workshoppen inspirerende oplæg fra Robert Rohwedder fra Blue Spirit Aps og Thomas Hanberg Hansen fra Toppen af Ebeltoft.
Syddjurs Kommune inviterede håndværkere, entreprenører og leverandører fra bygge- og anlægsbranchen til håndværkermøde 2023, som blev afholdt i Kolind+ den 15. december 2023.
Her blev fortalt om den bæredygtighedsstrategi for kommunale ejendomme og en gennemgang af de kommende bygge- og anlægsprojekter. Som der kom en masse gode dialoger ud af.
Den 18. januar afviklede Syddjurs Kommunes Nytårskur anno 2024.
Vi siger tak for en forrygende torsdag morgen i Kolind+, hvor ca. 150 deltager fra det lokale erhvervsliv ønskede hinanden godt nytår.
Vi havde spændende oplæg fra Norlys som fortalte om deres planer med køb af Fremtidsparken, Gartnergården om deres nye skud i Syddjurs Kommune og Aqua Djurs om deres fusionering og afslutningsvis blev der sagt tillykke til de 9 Gazelle virksomheder som var mødt op på dagen til en lille hyldest på scene, af de i alt 19 Gazeller.
Tak for en inspirerende tirsdag eftermiddag den 30. januar i Aarhus Airport A/S, hvor vi stillede skarpt på investeringer for lokale virksomheder til "Investors Day".
Flere gav udtryk for, at de var blevet mere afklarede om, hvilke veje de skal gå for at skaffe ekstern finansiering. Nogle ville gå hjem og skifte til en lokal bank, og en virksomhed fik det sidste skub til at komme igang med at lave en investorstrategi.
Arrangementet sluttede med en rundvisning, og en lokal fødevareproducent fik et møde med lufthavnen i kalenderen. Måske et fremtidigt samarbejde på vej dér 🙏
De lokale erhvervsfolk er glade for at møde hinanden, og det er en stor fornøjelse at se viden, netværk og relationer folde sig ud og vokse.
Tak for oplæggene til:
Djurslands Bank
Danmarks Eksport - og Investeringsfond
Innovationsfonden
Danish Business Angels - DanBAN
Erhvervshus Midtjylland og Finn Bødtker
Arrangører:
TechCircle CD-EDIH
Erhvervshus Midtjylland
Business Djursland
Norddjurs Kommune
Syddjurs Kommune - Erhvervsenheden.
34 deltager deltog på fyraftensmøde om SoMe-markedsføring og storytelling den 12. april i Hornslet Hallen.
Erhvervsenheden havde arrangerede dagen med oplægsholder Lone Drewes fra Webbureaet Inforserv Aps som gave deltagerne nyttig viden og værktøjer de kunne bruge her og nu i deres virksomheder. Dels en indførring i Meta Business Suite og inspiration til bedre storytelling. målet er at opnår mere salg, flere kliks og besøg på virksomhedernes hjemmesider, et stærkere brand og større kundegrundlag.
Herudover var der stor interesse for at lære mere om Pinterest, Youtube og TikTok i markedsføring.
Vi siger tak for en inspirerende aften og pøj pøj med salget i cyberspace.