Iværksætter

Er du iværksætter eller overvejer du at starte ny virksomhed?

Syddjurs Kommune er det helt rigtige sted, hvis du har planer om at etablere din egen virksomhed. Vi ønsker at fremme en stærk iværksætterkultur i hele kommunen og inden for alle brancher, og vi tilbyder dig gratis vejledning til alle iværksættere både før og efter start af virksomheden.

Når du har gjort dig indledende overvejelser om din forretningsidé, dine kunder, konkurrenter, og hvor stor en omsætning, du forventer at få i din nye virksomhed, er det en god idé at gå i dialog med en konsulent fra erhvervsenheden. Vi står klar til at give dig en personlig og fortrolig sparring, svare på spørgsmål og hjælpe dig godt videre.

Vi tilbyder:

  • Gratis individuel sparring på din forretningsidé
  • Svar på mange af de praktiske spørgsmål i forbindelse med at starte virksomhed
  • Overblik over hvad der findes af hjælp og støtte
  • ... og meget mere

Vi stiller både de kritiske og udfordrende spørgsmål, som dine venner og omgangskreds normalt ikke stiller.